OM NOUVEAU ART – FIRMAPRÆSENTATION

Vi leverer sikkert, professionelt “State of the Art” udstyr til specifikke formål i skønhedsbranchen

Vores nøgleord I Nouveau Art er: Kvalitet, Sikkerhed og viden! 

Kvaliteten er helt I top!

Da vi startede Nouveau Art I 2012, var det udelukkende med fokus på mikropigmentering men vi er sidenhen vokset og har taget flere mærker ind indenfor skønhed og æstetik.

Vi introducerede I 2012, vores PMU brand – Nouveau Contour, som er et af verdens førende og mest innovative brands indenfor PMU, og interessen var ganske enkelt overvældende. Nouveau Contour, viste sig, at være præcis det nytænkende system, som der manglede herhjemme, for at følge med udviklingen internationalt. Branchen er i konstant udvikling og vores højeste ambition er at følge med udviklingen og derved altid at kunne tilbyde de nyeste og mest veldokumenterede teknikker og behandlinger. Vi har arbejdet hårdt og meget målrettet på at udvikle og finpudse alle vores kurser og vi er rigtig stolte af, at vi kan tilbyde et gennemført uddannelsessystem indenfor PMU og med nogle af landets dygtigste artister som trænere. 

Sidenhen har vi valgt at satse på endnu et spændende område, med endnu et brand fra samme producent, som i vores øjne står for absolut højeste tyske kvalitet i udvikling af maskiner og udstyr til skønhedsbranchen. Dermatude Metaterapi er ganske enkelt “Rolls Roycen” indenfor micro-needling og vi er stolte af at repræsentere endnu en kvalitetsprodukt med dette brand.


Vi tager ansvar!

Vores filosofi går som sagt, ud på at udvælge de absolut bedste mærker som findes, indenfor ganske specifikke områder, hvor sikkerhed, kvalitet og viden går hånd i hånd. 

Vi samarbejder derfor med nogle af de største og mest professionelle innovative producenter på markedet og udvælger kun udstyr og produkter herfra. Vi sætter naturligvis også en stor ære i, at altid sørge for at tilbyde den bedste service, de bedste kurser og oplæring samt alt nødvendig support og viden i forbindelse med køb af vores udstyr og produkter. 



Sikkerhed fremfor alt!

Der findes rigtig mange muligheder, når der skal vælges maskiner, produkter og diverse udstyr til klinikker og det er rigtig vigtigt at tjekke om det udstyr man benytter opfylder kravene I EU lovgivningen på området, da man, som behandler eller klinikejer selv er ansvarlig for at kende det udstyr man benytter til sine kunder. 

Med vores maskiner, tilbehør og produkter kan du trygt regne med at der ikke bliver gået på kompromis med sikkerheden. Alle certificeringer og godkendelser forelægger og opfylder alle EU`s krav på området. 

Vi lægger ydermere stor vægt på at tilbyde omfattende marketingsmateriale til alle vores produkter og udstyr, således at man som professionel behandler har alle tænkelige remedier til rådighed for en optimal forretningsgang. Der er ganske enkelt tænkt på alt for at lette din hverdag ved brug af vores produkter!



Vi byder dig hjertelig velkommen!